Holbæk MaterialeDepot blev startet i maj 2020 og er centralt placeret i Holbæk med Genbrugspladsen som nabo. Mogenstrup Grusgrav og Genbrugsindustri A/S står i dag som ejer af Holbæk MaterialeDepot.

Alle de produkter som vi selv kan producere kommer lokalt fra Mogenstrup Grusgrav i Brorfelde bakker. Granitskærver kommer direkte fra brud i Sverige i samarbejde med Mogenstrup Grusgrav.

Mogenstrup Grusgrav blev startet i 1908 og der har være indvinding af råstoffer siden. Der er lige blevet godkendt ny råstofplan der bevirker, at indvinding af råstoffer kan foregå indtil videre de næste 10 år. Selvfølgelig med hensyn til omgivelser og naboer.

Når området er færdig gravet, vil det blive et smukt og rekreativt område til gavn for både dyr og mennesker.

Konceptet er en selvbetjeningsplads med en masse produkter som kan bruges til både have og husejer og selvfølgelig med lange åbningstider. Du skovler selv dine produkter på traileren og foretager betaling via vores betalingsterminal. Vi henvender os både til private og erhvervskunder. Erhvervskunder har mulighed for at få oprettet et kreditkort og dette giver adgang til læssemaskinen på pladsen.

Følg med på vores hjemmeside www.materialedepot.dk som er opdateret med vores nye tiltag af forskellig art.